>> Handelsbetingelser



Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for Presenta Reklamekonfekture ApS

1. Aftalegrundlag

1.1 Nærværende salgs- og leveringsbetingelser træder i kraft den 01.04.2011 og er uden videre at anse som en integreret del af ethvert tilbud, salg eller leverance fra Presenta Reklamekonfekture ApS til selskabets kunder, når dette dokument er vedhæftet salgsaftalen eller ordrebekræftelsen, eller der i øvrigt er henvist hertil.

1.2 Ændringer i eller fravigelser fra nærværende salgs- og leveringsbetingelser skal for at være gyldige udfærdiges eller bekræftes skriftligt.

1.3 Ændringer i indgåede aftaler om salg eller leverance skal for at være gyldige udfærdiges eller bekræftes skriftligt.

2. Presentas tilbud/ordreoptagelse

2.1 Alle Presentas tilbud afgives med forbehold for tilbagekaldelse. Indtil kundens accept er kommet frem til Presenta, er Presenta således berettiget til at tilbagekalde tilbuddet. Presenta meddeler straks kunden, såfremt et tilbud tilbagekaldes.

2.2 Afgiver Presenta tilbud, der ikke angiver særlig acceptfrist, bortfalder tilbuddet, såfremt accept ikke er kommet frem til Presenta senest 4 uger fra tilbuddets dato.

2.3 Ordrer optaget telefonisk betragtes som tilbud fra kunden til Presenta og er først bindende for Presenta ved fremsendelse af ordrebekræftelse.

3. Leveringssted, -tid og -mængde

3.1 Medmindre andet er særskilt skriftligt aftalt, er leveringsstedet kundens adresse, ab fabrik.

3.2 Leveringstiden eller -perioden fremgår af Presentas tilbud eller ordrebekræftelse. Angives der en bestemt dato for levering, er denne alene at betragte som en vejledende dato. Presenta skal være berettiget til at foretage levering tidligere end angivet, medmindre andet aftales skriftligt. Presenta skal endvidere være berettiget til at foretage levering indtil 15 dage senere end aftalt uden at dette anses for forsinkelse. Presenta giver ikke særskilt meddelelse om en sådan senere levering, medmindre der er truffet særskilt aftale om ”overvågning” af leverancen eller ”ekspreslevering”.

3.3 De i ordrebekræftelsen angivne leveringstider forudsætter, at trykfærdigt repromateriale eller produktionsværktøjer foreligger. Forsinkelse af trykmateriale, forårsaget af kunden, medfører forskydning af leveringstermin hos Presenta, som ikke nødvendigvis modsvarer forsinkelsen fra kunden. Står Presenta for repromateriale eller produktionsværktøjer (specialdesignede produkter), forudsætter overholdelse af leveringstiden, at kunden skriftligt godkender det fremsendte repromateriale inden for den af Presenta herfor angivne frist.

3.4 Leveringsbetingelserne i pkt. 3.2 gælder tillige for de enkelte leverancer under en afkaldsordre. For afkaldsordrer gælder i øvrigt, at medmindre andet er særskilt skriftligt aftalt, skal hele leverancen være kaldt til levering af kunden inden for 12 måneder fra ordrebekræftelsens dato.

3.5 Presenta er til enhver tid berettiget til at foretage delleverancer.

3.6 Levering sker ved Presentas overgivelse af varerne til kunden eller en i dennes interesse antaget fragtfører. Ved levering overgår risikoen for det leverede til kunden. Dette gælder også i tilfælde, hvor Presenta har arrangeret befragtningen for kunden.

3.7 Presenta forbeholder sig ret til at over- eller underlevere med op til 10% af ordremængden. Over- og underlevering har ingen indflydelse på pris pr. enhed. Presenta påtager sig nøjagtig levering efter nærmere skriftlig aftale.

4. Afbestilling og ændringer af optagne ordrer

4.1 Afbestilling af afgivne ordrer og ændringer heri accepteres som udgangspunkt ikke. I særlige situationer vil Presenta dog efter nærmere aftale acceptere ændringer og afbestilling af ordrer mod betaling af de herved forbundne omkostninger.

4.2 Ved afkaldsordrer accepterer Presenta efter første leverance afbestilling af den resterende del af ordren. Ved en sådan afbestilling faktureres kunden 50% af ordrens restværdi som dækning for omkostninger til tryk, folie, klicheer, fragt mellem leverandører og lignende.

4.3 Annullering af en ordre eller ændringer heri er først endeligt bindende accepteret af Presenta ved Presentas fremsendelse af skriftlig bekræftelse herpå.

5. Priser og betalingsbetingelser

5.1 Prisangivelser i kataloger, prislister etc. er orienterende og kan til enhver tid ændres uden forudgående varsel.

5.2 Prisangivelser i tilbud er kun forpligtende for Presenta i det omfang, tilbuddet endeligt og bindende accepteres inden udløbet af acceptfristen for tilbuddet.

5.3 Alle priser er i danske kroner og eksklusive moms.

5.4 Indrømmes kunden rabat, beregnes denne på grundlag af fakturaprisen, ekskl. omkostninger, til produktionsværktøjer, forsendelse m.v.

5.5 Enhver prisangivelse er endvidere baseret på de på afgivelsestidspunktet gældende toldsatser samt øvrige offentlige/lovbestemte afgifter og byrder. I tilfælde af ændringer i disse vil prisen blive reguleret tilsvarende. Denne ret til korrektion bortfalder ikke ved tilbuddets accept.

5.6 I det omfang der i ordren indgår underleverancer fra tredjemand, forbeholder Presenta sig retten til at korrigere tilbuddet i overensstemmelse med eventuelle prisændringer hos underleverandøren. Denne ret til korrektion bortfalder ikke ved tilbuddets accept. Tilbud uden nærværende forbehold afgives efter nærmere aftale.

5.7 Alle priser er eksklusive pakke- og eventuelle forsendelsesomkostninger.

5.8 Betaling skal ske senest den dato, fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. Såfremt en sådan ikke er angivet, skal betaling ske inden 14 dage fra levering.

5.9 Ved længerevarende aftaler, herunder afkaldsordrer, forbeholder Presenta sig retten til at fakturere a conto ved hver delleverance og/eller månedsvis.

5.10 Betalinger ved check, kontooverførsler eller andre betalingsanvisninger modtages med sædvanligt dækningsforbehold, og betaling anses først for sket ved fuld og endelig indløsning/ udbetaling.

5.11 Ved betaling efter forfald beregnes rente med 1,5% pr. påbegyndt måned fra forfald og til betaling sker.

5.12 Ved manglende betaling til forfaldstid fremsender Presenta betalingsrykker. Såfremt rykker fremsendes, beregnes et gebyr herfor stort kr. 125,00.

5.13 Kunden er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav på Presenta, som ikke er skriftligt anerkendt af Presenta, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.

6. Presentas forsinkelse

6.1 De af Presenta opgivne leveringstider er baseret på Presentas bedste skøn, herunder oplysninger indhentet fra eventuelle underleverandører.

6.2 Foreligger der, jf. pkt. 3.2, forsinkelse fra Presentas side med hensyn til levering, og ønsker kunden at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, skal kunden, efter at forsinkelsen er indtrådt, give Presenta skriftlig meddelelse herom med et rimeligt varsel på ikke under 15 dage til at foretage levering. Først efter udløbet af dette varsel, uden at levering er sket, er kunden berettiget til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Ved misligholdelse gælder denne aftales pkt. 11.

6.3 Medmindre andet er aftalt, betragtes en levering, som jf. pkt. 6.2 ikke giver kunden ret til at hæve aftalen, som værende i enhver henseende rettidig, således at kunden ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for Presenta.

6.4 Såfremt forsinkelse ved levering skyldes, at Presenta er i en situation som angivet i pkt. 6.6, udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet begge parter dog skal være berettigede til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet i mere end 3 måneder. Nærværende bestemmelser finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.

6.5 Presenta skal i ovennævnte tilfælde uden ugrundet ophold meddele kunden ændringer i leveringstiden.

6.6 Leveringstiden er for enhver ordre angivet under forbehold for force majeure som f.eks. strejke, lockout, krig, uroligheder, brand, import/eksport restriktioner, transportproblemer, almindelig vareknaphed eller omstændigheder i øvrigt, der gør opfyldelse af aftalen urimelig byrdefuld. Forbeholdet omfatter også forsinkelse med eller mangler ved leverancer fra underleverandører på grund af førnævnte omstændigheder.

6.7 En aftalt leveringstid må forventes ændret, såfremt kunden ønsker tilpasninger eller ændringer foretaget, som ikke var kendt ved ordrens optagelse

7. Kundens forsinkelse

7.1 Kundens betaling skal for hver enkelt leverance ske i overensstemmelse med de under pkt. 5 anførte bestemmelser. Såfremt kunden ikke foretager rettidig betaling for én leverance, er Presenta berettiget til at standse eventuelle yderligere leverancer, herunder leverancer på afkaldsordrer.

7.2 Såfremt leveringen udskydes på grund af kundens forhold (fordringshavermora), er Presenta, medmindre andet skriftligt aftales, berettiget til at foretage fakturering, som om levering var sket til aftalt tid.

8. Mangler

8.1 Ved levering skal kunden straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver.

8.2 Såfremt kunden finder, at det solgte er behæftet med en mangel, skal dette straks meddeles og konkretiseres skriftligt over for Presenta, senest 8 arbejdsdage fra modtagelsesdato. Kan Presenta anerkende mangelen, har kunden valgmulighed mellem at opnå tilbagebetaling af købesummen for de mangelfulde varer eller anmode Presenta om afhjælpning af mangelen (omlevering). I begge tilfælde skal de oprindelige varer returneres. Afhjælpning kan dog nægtes af Presenta, hvis omkostningerne hertil er uforholdsmæssigt høje. Vælger kunden omlevering, accepterer kunden den forsinkelse af ordren, som herved sker.

8.3 Kan Presenta ikke anerkende mangelen, eller opstår der af anden grund tvist mellem Presenta og kunden vedrørende det leverede, gælder denne aftales pkt. 11.

8.4 Afvigelser i farvetone, form- og smagsændringer såvel som øvrige ændringer i udseende, dimensioner, vægt etc. forbeholdes, såfremt produktet ikke ændres væsentligt og ikke på punkter af afgørende betydning for kunden. Ved konvertering fra pantonefarver til CMYK eller lign., må påregnes synlig variation fra oprindelsesfarven. Sådanne afvigelser udgør ingen mangel.

8.5 Ved produktion af direkte indfarvede produkter (f.eks. Logobolcher og –slikkepinde) anvendes udelukkende EU-godkendte levnedsmiddelfarver, hvilket kan bevirke større farveafvigelser end ellers, jf. pkt. 8.4. Sådanne farveafvigelser udgør ingen mangel.

8.6 Mængdeafvigelser pr. pakkeenhed kan forekomme, da vægt pr. stk. kan variere. Sådanne afvigelser udgør ingen mangel. Mængde beregnes som gennemsnit på en hel leverance.

8.7 Presenta er ikke ansvarlig for fejl, der skyldes, at kunden ikke har opbevaret det solgte som foreskrevet under generel produktinformation.

8.8 Såfremt kunden har opdaget eller burde have opdaget en mangel, og han ikke reklamerer som anført i pkt. 8.2, kan han ikke senere gøre mangelen gældende over for Presenta.

9. Produktionsværktøjer

9.1 Produktionsværktøjer som tegninger, prøver, forme, film, klichéer, trykvalser og lign. er Presentas ejendom. Dette gælder, uanset om kunden eller tredjemand eventuelt har bidraget til produktionsværktøjerne, finansielt eller på anden måde. Presenta forbeholder sig retten til at anvende produktionsværktøjerne til ordrer fra andre kunder, dog ikke de første 6 måneder efter levering af oprindelsesvaren.

10. Produktændringer

10.1 Presenta forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i aftalte specifikationer, hvis dette kan ske uden ulempe for kunden.

11. Ansvarsbegrænsning

11.1 Presentas eventuelle erstatningsansvar begrænser sig til tilfælde, hvor Presenta har udvist grov uagtsomhed eller forsæt, og erstatningsansvaret omfatter kun tab, der direkte skyldes fejl eller mangler ved Presentas ydelser. Presentas eventuelle erstatningsansvar omfatter således på intet tidspunkt driftstab, avancetab eller andet indirekte tab af nogen art.

11.2 Ingen af parterne anses at have misligholdt sine forpligtelser over for den anden part, hvis årsagen til den manglende opfyldelse er omstændigheder, som den pågældende part ikke har reel indflydelse på, eksempelvis manglende eller utilstrækkelig levering fra leverandør, arbejdsnedlæggelse, vejrlig, regeringsindgreb, indgreb fra offentlige myndigheder, arbejdskonflikt, ildebrand, import- eller eksportforbud, valutarestriktioner, generel materialemangel, transportforhold m.v., idet sådanne forhold betragtes som force majeure.

12. Kataloger og beskrivelser

12.1 Enhver oplysning angående vægt, farve, smag, udseende og dimension m.v. i kataloger, beskrivelser og prislister m.v. anses alene som orienterende og er kun forpligtende i det omfang, der udtrykkeligt henvises til dem i tilbud og/eller ordrebekræftelse.

13. Ejendomsforbehold

13.1 Ejendomsretten til det solgte forbliver hos Presenta , indtil hele købesummen er betalt.

14. Værneting

14.1 Tvister i medfør af nærværende aftale eller aftaler, der knytter sig hertil, afgøres ved Københavns Byret, Sø- og Handelsretten i København eller Østre Landsret som første instans efter retsplejelovens regler om fordelingen af retssager mellem disse retter.

Generel produktinformation

Alle Presentas produkter leveres friskproduceret, hvorfor holdbarheden afhænger af håndtering under transport og oplagring hos kunden. Den nedenfor anførte holdbarhed betinges af opbevaring som anført.

Generel holdbarhed for alle sukkervarer undtaget chokolade: Op til 12 måneder fra produktionsdato, betinget af opbevaring i mørkt lokale med konstant luftfugtighed mellem 50–60% og temperatur mellem 15–18 grader.

For massiv chokolade gælder 6 måneders holdbarhed og for fyldt chokolade 3 måneders holdbarhed under tilsvarende forhold.

Vedr. tryk og farver bemærkes:

Bolcher/karameller:
På bolchefolie trykkes med flexotryk og blandingsfarver, der kan forårsage mindre afvigelser fra det godkendte materiale. Leveres i op til 3 Pantone farver. Vi tager forbehold for chancering -”flammer”- på vinger, samt at visse nuancer kan smitte af. Tryk på sølvfolie kan bevirke afsmitning. Levering minimum 5 uger efter godkendt repro.

Logobolcher/slikkepinde:
Da bolchemassen håndlaves, kan skrift og motiver forskydes betydeligt. Da bolcherne ikke produceres i standardfarver, kan det færdige produkt afvige fra det ønskede.

Pastiller:
Æsker trykkes i CMYK-farver (4-f Europa). Tryk kan forskydes ved falsning og montering. Planoæske fremsendes til orientering inden påfyldning mod forudgående skriftlig aftale herom. Der kan ikke foretages korrektioner af pastilæskens design og udseende på dette tidspunkt.

Mintcard:
Direkte silketryk produceres i op til 4 pantonefarver. Etiketter produceres i pantonefarver eller i CMYK (4-f Europa) på hvid baggrund. Endelig korrektur af etiketter fremsendes inden trykning.

Chokoladekvadrater og mintpacks:
Der trykkes på banderole i CMYK (4-f Europa) på hvid baggrund. Alternativt kan der trykkes op til 4 farver pantone. Logo kan forskydes en smule under montering. Endelig korrektur fremsendes inden trykning.

Flow-pack chokolade:
På hvid eller metalfolie trykkes op til 2 farver med få standardfarver. Mindre afvigelser fra det godkendte materiale må forventes.

Dataanvendelse
Jeres informationer er sikret hos os. Presenta hverken sælger eller videregiver personlige eller virksomhedsdata til tredjepart.

Anvendelse af e-mails: Såfremt en organisation eller person, enten via direkte mail, eller www.presenta.dk,har videregivet Deres e-mailadresse, forbeholder Presenta sig ret til at bruge samme e-mail til markedsføreng, t.e.x. i form af udsendelse af elektroniske nyhedsbreve.

[Tidligere handelsbetingelsers gyldighed bortfalder med udgivelsen af denne udgave.]